Log ind på DST

Fra Remote Desktop-download til kørende RStudio

Published

July 2, 2026

Denne side guider dig fra det allerførste login til du har RStudio kørende og er klar til at køre kode.

Note

Denne vejledning arbejder ud fra R. Når du logger ind på DST, vælger du “Python/R” - vælg R/RStudio.


Forbind til serveren

Trin 1 (kun Mac) - Download Microsoft Remote Desktop

Åbn App Store på din Mac og søg efter “Microsoft Remote Desktop”. Download og installer gratis.

Windows-brugere har Remote Desktop indbygget - søg efter “Remote Desktop Connection” i startmenuen.

Trin 2 - Log ind

  1. Gå til remote.dst.dk i din browser
  2. Log ind med din ident (4 bogstaver) og den engangskode du modtager
  3. Klik på Python/R
  4. Log ind med brugernavn dstfse\IDENT+PROJEKTNUMMER (fx dstfse\abcd708421) og din selvvalgte adgangskode

Du kan også vælge “FSE Windows” i stedet for Python/R - herfra lander du på et valg-skrivebord og kan klikke videre til fx Python/R.

Trin 3 - Find/lav din egen projektmappe

Åbn Stifinder (File Explorer) og naviger til workspaces-mappen under dit projekt. Opret en mappe med dit navn eller din ident, hvis den ikke allerede eksisterer:

E:/workdata/[projektnummer]/workspaces/[dit-navn]/

Anbefalet struktur inden for din mappe:

[dit-navn]/
  [dit-projekt-navn]/
    R/              ← alle dine scripts (.R-filer)
    datasets/       ← mellemresultater (.rds-filer, kun lokalt på DST)
    output/         ← tabeller og figurer klar til hjemsendelse

Trin 4 - Mac-tastaturfix

Specialtegn som `, $, \, @, { og } virker ikke korrekt i Remote Desktop som standard på Mac.

Løsning: Skift til Unicode-tilstand med ⌃⌘U (Ctrl + Cmd + U) inde i Remote Desktop-vinduet.

Tegn Mac-genvej i Unicode-tilstand
Pipe \| Option + i
[ Option + 8
] Option + 9
{ Option + Shift + 8
} Option + Shift + 9

I RStudio køres kode med Ctrl+Enter (ikke Cmd+Enter).

DARTER-specifikt setup (projekt 708421)

Projekt 708421 bruger fastreg (på CRAN) til at læse registrene med read_register("navn") - ligesom i den generelle vejledning.

Se den komplette vejledning: DARTER - oversigt og pipeline →


Opret dit R-projekt

Et R-projekt samler alle dine scripts, outputfiler og indstillinger i én mappe. Hvert studie bør have sit eget projekt.

Note

Hvad gør et projekt egentlig? Et projekt er først og fremmest bare en mappe - du gemmer stadig selv dine filer i den (i R/, datasets/, output/). Det smarte er .Rproj-filen: når du åbner projektet, sætter RStudio automatisk working directory til den mappe, hvor .Rproj ligger. Så getwd() altid peger på din projektmappe, og du kan bruge relative stier (datasets/kohorte.rds) i stedet for at skrive den fulde sti eller setwd("E:/...") øverst i hvert script. Samtidig holder hvert projekt sine egne indstillinger og historik adskilt, så studier ikke blandes sammen.

  1. Åbn RStudio
  2. File → New Project → New Directory → New Project
  3. Giv projektet et navn og vælg placering under din workspace-mappe
  4. Klik Create Project

Kører du getwd() nu, får du stien til dit projekt, fx E:/workdata/[projektnummer]/workspaces/[dit-navn]/[dit-projekt-navn]

Note

Gem ikke workspace RStudio spørger ved lukning: “Save workspace image?” - vælg altid Nej. Indstil det permanent: Tools → Global Options → General → “Save workspace to .RData” → Never.

Tip

Få RStudio til at starte hurtigere på DST Slå pakke-panelet fra: Tools → Global Options → Packages → fjern fluebenet ved “Enable packages pane”. Du bruger alligevel library() og install.packages() direkte i koden.


DST-dokumentation

UDEN FOR DST - TIMES (variabelbeskrivelser) Slå op hvad en variabel i et register betyder: dst.dk - TIMES dokumentation

PÅ DST - Stjernen på skrivebordet Stjernen åbner DST’s formateringstabel-guide - bruges til at finde SAS-filer der oversætter koder til tekst (fx kommunenumre til kommunenavne). Mere: 14b - Formateringstabeller

Støder du på en funktion du ikke genkender? Slå den op i 14a - Funktioner: oversigt.


Første session - quick checklist

  1. Åbn dit projekt: File → Open Project → din .Rproj i workspace-mappen, eller dobbeltklik på .Rproj-filen i Stifinder.
  2. Verificér: getwd() kører uden fejl.

Log korrekt af, når du er færdig

Det er ikke nok at lukke RStudio-vinduet eller bare koble fra. Du sidder på to skriveborde inde i hinanden plus en browser-session - luk dem alle tre, ellers bliver din session ved med at køre og holde på serverens RAM (se Pas på RAM).

Log af i denne rækkefølge:

  1. Sign out af Python/R-skrivebordet (det inderste skrivebord, hvor RStudio kører) - brug Sign out i startmenuen, ikke bare luk vinduet.
  2. Sign out af FSE Windows-skrivebordet (det ydre valg-skrivebord) - Sign out igen. (spring dette trin over, hvis du er gået direkte til Python/R-skrivebordet)
  3. Log ud af remote.dst.dk i din browser.

Altså: to gange Sign out (ét pr. skrivebord) plus log ud i browseren.


Videre herfra

Du er nu logget ind og sat op. Resten af guiden lærer dig at arbejde med data:

Back to top