Information til forskere

Hvis du er forsker og gerne vil vide mere om projektet

Om samarbejdet

ON LiMiT er et nationalt videnskabeligt samarbejde mellem forskere fra Steno Diabetes Center Aarhus, København og Odense, Københavns universitet og Bispebjerg Hospital. Projektet involverer også eksperter inden for teknologi og dataoverførsel. Den stærke alliance med de praktiserende læger, når det kommer til rekruttering og behandling, er sikret via aftaler. ON LiMiT er også afhængig af et tæt samarbejde med kommuner om motionsindsatsen.

Mål og ambitioner

Målet er at udvikle og teste en omkostningseffektiv strategi for diabetesremission, som kan implementeres i Danmark og internationalt. Projektet lægger vægt på bæredygtige løsninger og samarbejde mellem sundhedssektoren og kommuner. Projektet baner vejen for nye stærke nationale og internationale forskningssamarbejder inden for området.

Håbet er at ON LiMiT-forsøget vil være informativt for sundhedsmyndigheder, nationale og internationale diabetesforeninger. Det har potentialet til at være transformerende og ændre nuværende retningslinjer for type 2 diabetes. Inddragelsen af Steno Diabetescentre, praktiserende læger og kommuner og en ambition om at inkludere lokale idrætsfaciliteter til at fremme motion i forsøget, vil sætte en ny standard for fremtidige multisektorsamarbejder om håndtering af type 2 diabetes.

Adgang til data

Under forsøget vil der blive indsamlet prøver som opbevares i en biobank. Dette vil muliggøre senere biokemiske, proteomiske, genomiske og metaboliske analyser og nye fremtidige projekter.

Den fokuserede indsamling af biologiske, personlige og registerbaserede resultater vil være en enorm dataressource for fremtidig forskning. Vi forudser, at præget af ON LiMiT-forsøgets enestående interventioner påvirker centrale sundhedsparametre, herunder antropometri, metaboliske risikomarkører og ikke mindst deltagernes livskvalitet. Vores centraliserede biobank og datalagring gør os i stand til at udføre avancerede associationsanalyser f.eks. forbinder genetiske aftryk til metaboliske, fysiologiske, komorbiditet og subjektive fornemmelser og præferencer i denne store undersøgelse. Desuden vil det store datasæt blive brugt til at nå ud til andre store interventionsforsøg. Potentialet ved at sammenkoble store undersøgelsesdatabaser inden for ernæringsvidenskab kan vise sig at være transformerende og kvalificere den menneskelige ernæringsvidenskab yderligere.

Delstudier

Vi har skitseret relevante delstudier for at udforske patofysiologi, hjerneinsulinfølsomhed og personlige effekter. Disse studier er afhængige af supplerende bevillinger.

Opfølgning

Deltagere der har givet samtykke, vil blive fulgt i op til 5 år efter forsøget for at vurdere følgende parametre: HbA1c, brug af glukosesænkende medicin og andet samtidig medicinering, forekomst af hjerte-kar-sygdomme og død, fra danske registre.

Videnskabelig baggrund

Selvom kalorierestriktion kan føre til remission af type 2-diabetes, kan de underliggende mekanismer bag type 2-diabetes også påvirkes af ændringer i kostens sammensætning. Der er i øjeblikket en intens debat blandt eksperter om, hvorvidt kulhydrat-reducerede kostplaner, som indeholder færre kulhydrater og mere protein og fedt, eller kostplaner baseret på nationale kostråd (f.eks. de officielle danske kostråd), der er højere i kulhydrater og lavere i fedt og protein, bør anbefales til personer med type 2-diabetes. Derudover understreger den betydelige miljøpåvirkning fra de nuværende fødevaresystemer behovet for en kostomstilling mod mere plantebaserede diæter, hvilket afspejles i de officielle kostråd for den danske befolkning. På trods af, at type 2-diabetes er karakteriseret ved nedsat kulhydratmetabolisme, og at der lægges stor vægt på mere kulhydrat-reducerede diæter, anbefaler både europæiske og amerikanske myndigheder en bred vifte af kulhydratindtag, forudsat at individer har et højt indtag af kostfibre og begrænser forbruget af sukker og mættet fedt. Bemærkelsesværdigt er det, at de anbefalede diæter både omfatter: • Kulhydrat-reducerede diæter (defineret som 25-30 E% fra kulhydrater). • Den Ny Nordiske kost, som giver rigelige mængder kulhydrater (>50 E%).

Desuden har kulhydratrige diæter vist næsten tilsvarende effekter på glykæmisk kontrol og vægttab som kulhydrat-reducerede diæter hos personer med type 2-diabetes. Dette understreger behovet for yderligere forskning, især omkring deres indvirkning på vedligeholdelse af vægttab og diabetesremission. De mangfoldige anbefalinger skaber derfor udfordringer i forhold til at identificere den optimale kost for personer med type 2-diabetes, især når målet er at opnå langvarig remission og samtidig tage hensyn til miljøpåvirkningen fra kostvalg både for sundhedsprofessionelle og personer med type 2-diabetes i deres bestræbelser på at identificere den optimale kosttilgang.

Der er stærk evidens for at fysisk aktivitet reducerer risikoen for type 2-diaebetes, forbedrer regulering af kropsvægten samt at en intensiv træning i kombination med vægttab er effektiv til at opnå type 2 diabetes remission.

Forskningsspørgsmål

Hvorvidt en kulhydratreduceret diæt, en kulhydratrig diæt eller begge dele er gavnlige for mennesker med type 2-diabetes efter VLCD-induceret vægttab, vides ikke. Effekterne af kombinationen af kulhydrat-reduceret eller kulhydratrige diæter og motion på type 2-diabetes-remission og vægttabsvedligeholdelse er i øjeblikket ukendt. Derfor skal vi grundigt undersøge diæt-induceret vægttab, makronæringsstof sammensætning og træning for at optimere håndteringen af vægttab og glykæmisk kontrol.