Information til praktiserende læger
Hvis du er praktiserende læger og har patienter med i forsøget
For at projektet kan gennemføres, er det afhængigt af, at de alment praktiserende læger rekrutterer patienter der er i behandling med type 2 diabetes, til at deltage i projektet.
Kan jeg som læge henvise patienter til forsøget?
Praktiserende læger i de udvalgte kommuner vil blive inviteret til projektet. Hvis din klinik ønsker at deltage i projektet eller høre mere, er i velkommen til at kontakte os Henvis til kontaktinformation.
Rekruttering af patienter
Patienterne screenes i klinikken ud fra de inklusionskriterier, der er beskrevet herunder. Målet er, at rekruttere 1.500 deltagere med ny diagnosticeret T2D, i inklusionsperioden på 1,5 år. Hvis den praktiserende læge finder patienten berettiget til at medvirke i forsøget, udleveres et print af patientinformationsmaterialet og et link til ON LiMiT hjemmesiden til patienten. Hvis patienten viser interesse for undersøgelsen, vil lægen henvise patienten til nærmeste Steno Diabetes Center. På Steno Diabetes Center diskuteres undersøgelsens omrids, implikationer og gensidige forventninger, hvor patienten kan vælge at give sit samtykke til undersøgelsen.
Inklusionskriterier
- Mænd og kvinder
- 18-75 år
- Diagnosticeret med type 2 diabetes (varighed ≤ 6 år)
- HbA1c mellem 36-86 mmol/mol (med eller uden antidiabetisk medicin)
- BMI ≥27 kg/m²
- Stabil kropsvægt (± 3 kg) 3 måneder før inklusion
- Bopæl I rimelig afstand til forsøgsstederne.
Eksklusionskriterier
- Insulinbehandling inden for 6 måneder før screening
- Nyresygdom (eGRF<60) behandlet med SGL-T2i (nuværende eller planlagt)
- Hjertesvigt (EF <40%) behandlet med SGL-T2i (nuværende eller planlagt)
- Igangsættelse af GLP-1RA-baseret behandling for indikationer, der ikke er relateret til type 2-diabetes eller vægttab
- Manglende evne til at overholde forsøgsprocedurer og/eller interventioner
- Alkohol-/stofmisbrug
- Planlagt eller igangværende graviditet.
Hvad er min rolle som praktiserende læge under forsøget
De praktiserende læger er involveret i både rekruttering men også medicinsk behandling af patienterne under hele forsøget. Deltagerne blive bedt om at stoppe med at tage diabetesmedicin under forsøget, og skal kun tage medicin i tilfælde af tilbagefald af diabetes defineret som HbA1c > 48 mmol/mol. Hvis HbA1c ligger mellem 48-53 mmol/mol, kan glukosesænkende medicin vente indtil anden måling 12 uger senere. Er HbA1c over 53 mmol/mol, anbefales glukosesænkende medicin straks og recidiv konstateres. Diabetesmedicin kan startes i henhold til tidligere historie og DSAM/DES retningslinjer. I tilfælde af indlæggelse på hospital kan hospitalet vælge at påbegynde medicin. Ved forbigående behandling på hospital, og som afbrydes inden for 2 uger efter udskrivelse og HbA1c <48 mmol/mol, betragtes dette ikke som recidiv.